Jesus, Igen?
Jesus vender tilbage til det sekulære København, udfører umulige mirakler offentligt og bliver først troet af de mennesker, samfundet har kasseret. Mens politi, politikere, kirke, medier og gangstere kæmper for at kontrollere ham, opdager Danmark, at det sværeste ved genkomsten ikke er at være vidne til den — men at indrømme, at den er sket.
- Comps
- The Brand New Testament · Don’t Look Up · Life of Brian meets The Master and Margarita
- Genre
- Satirisk komedie · Magisk realisme · Samfundssatire · Drama
Historien
Gloria er en ung københavnsk prostitueret, hiv-positiv, crackafhængig og kun lige akkurat forbundet med den respektable verden gennem en bedstemor, der stadig slæber hende med i kirke. Så dukker en barfodet fremmed op i Illum, forvandler en kastet køkkenkniv til rust, før den kan ramme en betjent, siger at han hedder Jesus og bliver straks anholdt for hærværk. Låst inde i en detention sammen med Gloria går han gennem en betonvæg for at hente en Coca-Cola til hende. Senere, i hendes lille lejlighed, laver han suppe, giver hende den første ubetingede ømhed, hun har kendt i årevis — og meddeler stille, at han er kommet tilbage.
Kredsen omkring ham vokser ud af de mennesker, København har lært ikke at se: Gloria, de to hjemløse flaskesamlere Peter og Junas og Hans-Ulrik, en kørestolsbundet ateist og pensioneret IT-konsulent. Da Jesus får Hans-Ulrik til at gå og holder Bjergprædikenen fra taget af en busterminal, optager tv-kameraer det umulige. Men bevis skaber ikke tro. Politiet behandler ham som et ordensproblem, politikerne som et valgproblem, kirken som en pinlighed, medierne som indhold — mens russiske og pakistanske kriminelle opdager, at en mand, der kan helbrede døende, måske er værd at kidnappe.
Jagten udvider sig fra Københavns gader til en mafiatrawler, en vandring hen over havnen og til sidst Rebildfesten, hvor Dronningen, Bill Clinton, internationalt tv og hundredvis af vidner burde gøre benægtelse umulig. I stedet forvandler forræderi, skud, grise og en brændende limousine Jesu genkomst til en national nødsituation — og selv en himmelfart transmitteret direkte til hele verden bliver behandlet som et meteorologisk fænomen. JESUS, AGAIN? er en respektløs, men uventet øm satire om tro, informations-overload og institutionel selvbeskyttelse: en verden, hvor problemet ikke længere er, at mirakler ikke kan dokumenteres, men at dokumentation selv er blevet for let at afvise.
Sammenligninger & håndværk: sådan fungerer det på lærredet
Den nærmeste moderne filmiske bane er The Brand New Testament krydset med Don’t Look Up. Som i den belgiske film bliver det hellige dumpet ned i genkendeligt europæisk hverdagsliv og får lov at kollidere med offentlig transport, små lejligheder, bureaukrati og dårlige manerer. Som i Don’t Look Up er den centrale vittighed institutionel snarere end teologisk: Det umulige er synligt for alle, men hvert system oversætter det til den kategori, det allerede ved, hvordan det skal håndtere — politiarbejde, meningsmålinger, public relations, tv, vejr. Jesus er ikke vittighedens mål. Det er maskineriet omkring ham.
Den dybere litterære slægtning er The Master and Margarita. En overnaturlig ankomst forstyrrer ikke blot en by; den afslører den. Københavns politi, politikere, præster, journalister, kriminelle og borgere afslører sig selv gennem måden, de reagerer på en sandhed, der ikke passer ind i deres operativsystem. Jesu replik — 'I lever i et informationssamfund, men I har glemt Budskabet' — er historiens styrende idé. Verden i begyndelsen af 00'erne med Nokia-telefoner, tv-nyheder og eksploderende antal hjemmesider gør det særligt skarpt: Samfundet har mere adgang til information end nogensinde og mindre enighed om, hvad der fortjener tro.
Den dramaturgiske motor er en sekulariseret passionshistorie skjult inde i en politikomedie og crime caper. Anholdelse, offentlig prædiken, disciple fra samfundets rand, forræderi, kriminelt fangenskab, tilsyneladende død og himmelfart er alle til stede, men genopbygget af dansk hverdag: en Jysk-badekåbe, plastiksandaler, taget på en busterminal, en russisk trawler, Rebildfesten og en limousine knust af en lastbil fuld af grise. Miraklerne iscenesættes med bevidst deadpan tilbageholdenhed — vægge accepterer ganske enkelt kroppe, vand holder ganske enkelt fødder, det umulige sker uden at bede om filmisk tilladelse. Netop fraværet af spektakel gør det overnaturlige sjovere, mærkeligere og mere overbevisende.
Det følelsesmæssige centrum er Gloria, og det er det, der forhindrer satiren i blot at blive respektløs. Hun begynder historien uden for en kirke, hvor hun sælger sex, afhængig, hiv-positiv og overbevist om, at hun har ødelagt sig selv hinsides redning. Jesus moraliserer aldrig over hende. Han laver mad til hende, lytter til hende, siger at han elsker hende og giver hende værdighed tilbage, før han giver noget fysisk tilbage. Hans-Ulrik og de to drenge udvider det samme mønster: Nåden når de mennesker, samfundet allerede har kategoriseret som fiaskoer, før den når de institutioner, der er bygget til at forklare nåde. Ved den sidste tv-transmission er historiens tese blevet brutalt enkel: Miraklet er ikke, at Jesus kom tilbage. Miraklet ville være at få et moderne samfund til at indrømme, hvad det så.
Story Slate · Jesus, Igen? · Bjarne O. Henriksen · Fortroligt — til professionel vurdering